En HouseGuard væskesensor tilsluttes dit HouseGuard alarmsystem. Væskesensoren kan være specielt anvendelig i f.eks. et sommerhus, hvor du ikke kommer hver dag og derfor ikke vil opdage en eventuel vandskade, før det er for sent.
Væskesensoren monteres i rum, hvor der er ekstra stor risiko for vandskade – f.eks. i kælderen eller i rum med afløb.
Væskesensoren har en ledning på ca. 1 meter, hvorpå der sidder to ledere. Når lederne kommer i kontakt med væske, vil sensoren give besked til kontrolpanelet, som så ringer op eller sender en SMS til de indkodede telefonnumre.
Pakken indeholder
1 x væskesensor
4 x AAA-batterier med en normal levetid på ca. 4 år
Skruer og beslag til montering
Manual
Montering
Væskesensoren er trådløs og derfor nem at montere. Den kan placeres op til 100 meter fra kontrolpanelet.
Selve væskesensoren kan monteres på en væg. Lederne for enden af ledningen skal være i den højde, hvor du ønsker alarm, hvis vandstanden når derop.
Denne højde kan være gulvhøjde, men på f.eks. et badeværelse eller i andre rum med afløb kan det være smart, hvis der gerne må være lidt vand på gulvet, uden at alarmen går i gang. Her kan lederne med fordel placeres lidt højere.
Lederne er spidse, så de kan stikkes ned i f.eks. et gulvtæppe.
|